Business angels er personer, der investerer i startups i den tidlige fase. De giver ikke kun kapital, men også erfaring, netværk og rådgivning, som kan være afgørende for iværksætteres vækst og succes.

Bliv en del af BANG – Grønlands Business Angels netværk
Som investor bliver du en central del af et voksende økosystem, der løfter grønlandske startups fra idé til skalerbar virksomhed. Du investerer ikke kun kapital — du investerer i fremtidens erhvervseventyr og er med til at forme udviklingen i en region med stort, uforløst potentiale.
Hvorfor blive business angel?
1. Netværk
Du bliver en del af et fællesskab af både nye og erfarne investorer, hvor du kan sparre, dele erfaringer og udvikle kompetencer.
2. Adgang til unikke investeringsmuligheder
Du får adgang til startups og vækstvirksomheder, der er screenet og præsenteret via pitch‑events og dealflow‑møder, hvilket gør det lettere at finde solide investeringer.
3. Videns- og indsigtsskabende aktiviteter
Vi giver dig et solidt grundlag for at træffe stærke investeringsbeslutninger. Som medlem får du adgang til aktiviteter og formater, der styrker din forståelse af startup- og scaleup-landskabet. Gennem sparring, inspiration og faglige oplæg fra eksperter får du løbende ny indsigt i relevante emner og praksisnære perspektiver.
